Buksedragt med flænge i benet får nyt liv

IMG_3112[1]
Sådan forvandler du nemt et par bukser til shorts.

Min datters elskede buksedragt havde fået en flænge på skindebenet, og det ville ikke blive pænt, hvis jeg forsøgte at lappe det, så jeg tænkte, at buksedragten i stedet kunne få shorts-længde. Så kan hun bruge den med strømpebukser indenunder, indtil vejret bliver så godt, at hun kan bruge dragten alene.

Hun fik dragten på, og jeg fik målt, hvor på låret de skulle gå.
Jeg lagde 2 cm. til og klippede derefter benene af.
Derefter overlockede jeg (du kan også zig-zagge på en almindelig symaskine, hvis du ikke har en overlocker).
Jeg vendte 2 cm. om på bagsiden og syede derefter fra retsiden med ca. 1½ cm sømrum . Jeg lod et lille stykke stå åben, da jeg gerne ville have elastik i benet for at rynke lidt. Jeg målte på min datter, hvor lang elastikken skulle være.
Jeg førte elastikken ind i syningen med en sikkerhedsnål og syede derefter elastikken sammen og til sidst det sidste stykke af stikningen.

Hendes dag var reddet!

Jeg håber, at du også kan få reddet et stykke højtelsket tøj.

Rigtig god søndag

Skriv en kommentar