DIY – fingerring, ørenring og halskæder

IMG_3167
Jeg har fundet en webshop, der har en masse fine ting til smykkefremstilling: www.smyks.dk.
Udover at sælge smykkedele har de også en masse ideer og fine vejledninger, og det fremgår, hvilke smykkedele du kan anvende til smykkerne, så du bliver hjulpet rigtig godt på vej.

Derudover er fragtprisen lav, og de sendte min bestilling samme dag, jeg bestilte. Super god service.

Jeg har købt ind til at lave ørenringe, en fingerring og mange halskæder.

Fingerringen har en lille skål, hvor perlen bliver limet fast.
IMG_3128

Ørestikkerne består af blå keramikmønter med et hul i midten og ørestikker med en lille stjerne. Ørestikkerne med stjerne limes forsigtigt på den blå mønt. Pas på ikke at bruge for meget lim, da det kan løbe ud på mønten.
IMG_3124

De andre ørenringe består af en ørebøjle med øje, hvor øjet klippes af og en perle limes på.
IMG_3126
IMG_3127

Til halskæderne har jeg købt sort lædersnor samt hvidt, blåt og neonpink nylonsnor samt akrylperler.
Jeg har nogle halskæder, hvor perlerne ligger vandret og nogle, hvor de ligger lodret.

Hvis perlerne skal ligge vandret, skal du blot føre perlerne på den valgte snor i den rækkefølge, du gerne vil have, hvorefter du laver en lille knude på snoren. Jeg har brugt ca. 90 cm til mine kæder, men du kan se, hvilken længde der passer bedst til dig.
IMG_3132

Hvis perlerne skal vende lodret, fører du først snoren gennem den perle, der skal være øverst, derefter den næste og til sidst igennem den perle, der skal være nederst. Når snoren er kommet gennem den sidste perle, fører du den igen gennem den midterste og til sidst den øverste. Slut af med en lille knude.
IMG_3130

God fornøjelse 🙂

Skriv en kommentar