DIY – Juletræstæppe

Juletræstæppe
Dette juletræstæppe lavede jeg for nogle år siden, da det jeg havde var for lille.
Det måler 135 cm i diameter.

Løsning 1: Det er syet af to stykker stof, og jeg har bare overlocket kanten. (Har du ikke en overlocker kan du anvende én af nedenstående muligheder.)
Løsning 2: Du kan også vælge en pænere finish ved at bruge et kantbånd i kanten (så ville jeg sy de to stykker stof sammen inden, så der er hold på det).
Løsning 3: En tredje mulighed er at lægge de to stykker stof sammen ret mod ret og sy sammen. Lad et hul stå åben til at vende den i. Derefter skal hullet syes sammen.

Jeg startede med at beslutte, hvor stor mit juletræstæppe skulle være. Ikke større end bredden på det stof, jeg gerne ville have, for jeg ville lave den i ét stykke. Så hvis stoffet kun er 110 cm bred kan diameteren ikke være mere med mindre, du ønsker en samling/syning.

Derefter fandt jeg mønsterpapiret frem, tapede sammen så jeg havde et stort nok stykke. Derefter fandt jeg midten (ca.), satte snor fast på sikkerkedsnål, satte sikkerhedsnålen fast i papiret, bandt en blyant fast i snoren (snoren skal måle halvdelen af den diameter, du ønsker), og tegnede derefter en cirkel.

God fornøjelse!

Skriv en kommentar