DIY – kunst med grillspyd

IMG_2804

Jeg har set flere kreative bloggere lave forskellige ting af grillspyd og tænkte, at det måtte jeg også prøve.

Det skal du bruge:
– ternet papir, blyant, lineal samt evt. en sort tusch til at lave modellen
– grillspyd
– limpistol
– bidetang
– pensel
– maling (jeg har anvendt akryl, som fås i de fleste hobbyforretninger og byggemarkeder)
IMG_2801

Fremgangsmåde:
– tegn den model du gerne vil lave. Jeg har tapet to stykker papir sammen for at få et stort nok stykke
IMG_2800

– mål grillspydene op i den længde du skal bruge og klip dem over med bidetangen. Da jeg målte længderne på modellen, tog jeg ikke højde for, at grillspydene ikke er “flade” som stregerne på papiret, så de stykker der er inden i “rammen” af husene var for lange. Dem klippede jeg undervejs i projektet.
IMG_2802

– lim stykkerne sammen, så de danner den model, du har lavet. Brug godt med lim så det holder
IMG_2803

– mal derefter modellen i den farve du ønsker. Jeg startede med at male forsiden, lod det tørre, og malede til sidst bagsiden.
IMG_2804

Nu hænger mine røde grillspyds-huse sammen med mine zendoodles, som jeg har skrevet om her.
De er hængt op på væggen med bittesmå søm fra et byggemarked. Man kan næsten ikke se dem.
IMG_2805
Beklager den dårlige billedkvalitet :-/.

Én af de kreative bloggere jeg følger er Frk. Hansen, og du kan se her, hvad hun har lavet af grillspyd.

En anden blog jeg følger er Living on a budget, og du kan se her og her, hvad hun har lavet ud af grillspyd.

God fornøjelse 🙂

Skriv en kommentar