Make-over af børneværelser

Mathildes værelse
Pigernes værelser blev malet for mere end 8 år siden – inden de overhovedet kom til verden – så da lillesøster skulle have skrivebord i forbindelse med skolestart til august, besluttede vi, at værelserne skulle have den helt store tur.

Der er blevet malet vægge og lister. Listerne så hvide ud til den sandfarvede væg, men da vi fik malet væggene hvide, så de mildest talt gule ud. Så de måtte også have en tur. Efter en større oprydning af legetøj samt ommøblering på begge værelser, står værelserne nu rigtig flotte.
De har begge fået billedhylder, sengebord og lampe, og lillesøster har derudover fået skrivebord og –stol. Alt sammen fra Ikea.
Derudover har de fået en ny plakat til væggen.
Vi valgte at flytte lidt om på de reoler og rumdelere, vi havde, så det blev ens på værelserne. Storesøster fik bogreolerne, og lillesøster fik rumdelerne fra Ikea, da hun har meget legetøj, som er praktisk at opbevare i kasser i rumdelerne.

Opslagstavlerne med Frost og Violetta er hjemmelavede, og du kan finde vejledningen her.
Minikommoderne har jeg selv malet, og det kan du læse mere om her.

Billederne øverst i indlægget er storesøsters værelse, og billederne nedenfor er lillesøssters.

Nikolines værelse

Skriv en kommentar